Danmarks ”måske” største modelmesse løber igen af stablen den 1. og 2. oktober i Kjellerup Danmark.
Efter to års pause på grund af Corona løber Danmarks ”måske” største modelmesse af stablen den 1. og 2. oktober i Arena Midt i Kjellerup. Allerede nu er mange danske forhandlere på plads og flere udenlandske og danske producenter har for første gang meldt deres ankomst til messen.
I år er messen ikke bare modeltog, men også flere andre brancher er med som bl.a. modeltraktorer, byggesæt i både fly, kampvogne m.m. og mange flere kommer til i løbet af den næste periode. Udstillingen byder også på flere kørende anlæg end hidtil, så der også er noget at se på for hele familien.
Så sæt allerede nu kryds i kalenderen ved den 1. og 2. oktober, hvor vi glæder os til at se så mange som muligt til messe i Arena Midt i Kjellerup.
Mer informasjon her